En sixpence er ikke en fornærmende gave

Nogle mennesker tror fejlagtigt, at det at man giver en sixpence i gave, skal være noget, man giver som en hadegave, en mandelgave eller en påpegning om, at man er nået op i alderen.

For en sixpence bliver ofte sat i bås med med gamle mennesker af den ældre generation, der vraltrede rundt i deres ansigtssved og havde sådan på en – var man iført en sixpence, så var man pensionsklar, hvis man ikke allerede var kommet dertil.

Specielt blev den sixpence benyttet i arbejdsklassen, fordi det sømmede sig for lidt over 100 år siden plus minus, at hver mand havde en hat på.

Men når jeg arbejdede med groft arbejde, så duede det ikke at have en pæn, høj hat på; her krævede det, at man havde en holdbar hat på, der ikke stak for højt op i landskabet, så man kunne gå ind under ting, uden at den blev slået af.

Og men kunne bøje sig forover og bagover, uden at den faldt af.

Desuden skulle den så også være let at rengøre, hvis man nu arbejdede med noget beskidt arbejde til dagligt.

Dengang var det dog allerede aldre af mænd, der valgte sådan en sixpence som løsning, men fordi det hørte en gammel tid til og blev set på som noget proletar-agtigt, så forsvandt den ud af gadebilledet.

Men nu om dage er sådan en sixpence blevet populært igen, specielt hvis man kan få fingre i en håndlavet sixpence, som man også lavede dem i gamle dage, end at man skal have dem fra et samlebånd.

Alt fra unge til ældre har sådan en hat på igen, og den arter sig til alt fra fritid til arbejde, men den er faktisk gået hen og blevet en fin sag, som man gerne ser på distingverede herskaber, hvorfor man kan sige, at den har fået den modsatte betydning af, hvad man oprindeligt lavede den til, og hvem den blev brugt af.